26 februar, 2023

Kaos kan ramme engelske lokalvalg på grund af for strenge foto-id for vælgere

(dette blogindlæg er skrevet af Bing)

I maj 2023 skal der afholdes lokalvalg i England. Men mange vælgere risikerer at blive udelukket fra at stemme på grund af en ny lov, der kræver foto-id for at kunne deltage i valget.


Loven blev indført af den konservative regering som et forsøg på at bekæmpe valgsvindel. Men kritikere mener, at loven er unødvendig, diskriminerende og vil skabe kaos ved valgstederne.


Ifølge en rapport fra The Guardian, vil omkring 2 millioner vælgere ikke have et gyldigt foto-id til rådighed. Det drejer sig især om unge, ældre, etniske minoriteter og socialt udsatte grupper.


Disse vælgere vil enten skulle anskaffe sig et nyt id-kort eller ansøge om et gratis lokalt id-kort fra deres kommune. Men processen kan være besværlig, tidskrævende og forvirrende.


Desuden er der risiko for, at mange vælgere ikke er klar over det nye krav eller glemmer at medbringe deres id-kort på valgdagen. Det kan føre til lange køer, frustration og konflikter ved valgstederne.


Rapporten advarer også om, at loven kan underminere tilliden til demokratiet og skabe mistillid mellem vælgere og valgtilforordnede. Det kan også åbne op for nye former for valgsvindel eller manipulation.


Loven har mødt modstand fra oppositionspartierne Labour og Liberal Democrats samt flere menneskerettigheds- og borgerretsorganisationer. De har kaldt loven for "et angreb på demokratiet" og "en løsning på et problem, der ikke findes".


Ifølge regeringen er der kun tale om 0,00002 procent af de afgivne stemmer ved det seneste parlamentsvalg i 2019, der var mistænkelige for valgsvindel. Der er heller ingen beviser for systematisk eller organiseret valgsvindel i Storbritannien.


Regeringen har dog fastholdt sin plan om at indføre foto-id ved lokalvalgene i maj 2023. Den har hævdet, at det vil styrke integriteten og sikkerheden ved valgene samt øge offentlighedens tillid til systemet.


Men spørgsmålet er, om prisen er for høj. Vil loven virkelig beskytte demokratiet eller snarere udelukke millioner af vælgere fra at udøve deres ret til at stemme?


Kilder:


https://web.archive.org/web/20230226114829/https://www.theguardian.com/politics/2023/feb/26/chaos-could-hit-english-local-elections-because-of-too-strict-photo-id-for-voters

https://web.archive.org/web/20230226115348/https://www.electoralcommission.org.uk/sites/default/files/pdf_file/Electoral-fraud-review-final-report.pdf

12 september, 2020

Coronakrisen har lært mig at jeg ikke kan stole på mine medmennesker

Udover min nære familie og nogle nære venner, kan jeg ikke stole på andre mennesker. Det er læren jeg har draget.

Corona smitter (ifølge den nuværende viden) gennem dråber i udåndingsluft og overførsel af virus via overflader. Løsningen er 1) afstand og 2) hygiejne.Coronavirus

Denne løsning er universel; det betyder at den virker for alle mennesker uanset hvilket land de bor i, eller hvilken kultur eller religion de følger.

Men vi ser at et stort mindretal af mennesker simpelthen ikke har lyst til at bruge denne løsning. De er ligeglade med andre. De vil simpelthen ikke hjælpe andre. De er selviske.

Det har ført mig til konklusionen i indledningen.

Der er dog et lille lyspunkt i al den elendighed.

Menneskeheden har nok omkring 150-200 år tilbage før Jorden bliver ubeboelig på grund af klimaforandringer, og det er forhåbentlig ikke tid nok til at vi kan kolonisere resten af solsystemet.

Menneskeheden vil slutte i smerte, og det fortjener den.

05 januar, 2016

Ingen sigtelse i Robinsonliste-læk

Københavns Politi har besluttet at standse efterforskningen i sagen om at CPR-kontoret offentliggjorde 900.000 danskeres CPR-numre på deres hjemmeside.

Den 2. juli 2014 klokkede CPR-kontoret grundigt i det, da de offentliggjorde den såkaldte Robinson-liste til deres cirka 600 kunder. Listen var nemlig ikke blevet renset for personnumre på 900.000 danskere af dataleverandøren CSC Danmark A/S. Dette skyldtes en menneskelig fejl, men CPR-kontoret havde ikke tjekket listen før de lagde den op.

12 maj, 2015

Forsvarsministeriet ændrede praksis mellem 2013 og 2014

Som jeg tidligere har beskrevet på bloggen, har forsvarsministeriet undladt at anføre udgifter til transport med militærfly, selvom reglerne klart siger de skal.
Nicolai Wammen, taget fra www.ft.dk
Fotograf: Steen Brogaard

Nu viser det sig, at de i 2013 (det tidligste år åbenhedsordningen dækker) anførte de nævnte udgifter, men at de altså holdt op med det igen.


Det er derfor svært at se det som en banal forglemmelse mere.

Derfor har jeg udvidet min forespørgsel til en anmodning om aktindsigt:

Fra: Christian Andersen
Dato: 12. maj 2015 kl. 08.12
Emne: Praksisændring for opgørelse af transportudgifter mellem 2013 og 2014?
Til: [email protected]

Hej Forsvarsministeriet,

I forlængelse af min forespørgsel pr. e-mail i fredags ("Udgifter til militært fly ikke opgjort?") vender jeg her tilbage.

Da jeg undersøgte bilagene for tjeneste rejser for 2013, fandt jeg følgende rejse, hvor udgiften til transport med militært fly er opgjort efter reglerne:

"EU forsvarsministermøde i Vilnius, Litauen 5.-6. september"

Det vil altså sige, at I ændrede praksis mellem 2013 og 2014.

Hvad er årsagen til denne praksisændring?

Derudover, så udvider jeg hermed min forespørgsel, til at være en formel anmodning om aktindsigt i alle bilag, der vedrører forsvarsminister Nicolai Wammens tjenesterejser, repræsentationsudgifter, modtagne gaver og udgifter i forbindelse med officielle repræsentationsopgaver.

Siden dette er en udvidelse i forhold til min forespørgsel fra i fredags, er jeg villig til at sætte fristen for svar på forespørgslen (10 dage, jf. lov om offentlighed i forvaltningen) til i dag.

I er velkomne til at svare på min forespørgsel via e-mail.

Med venlig hilsen,

Christian Andersen

10 maj, 2015

Forsvarsministeriet opgiver ikke transportudgifter med militærfly

(Opdateret 11. maj 2015 med billede)

Da jeg i fredags fik at vide at forsvarsministeren i dag ville besøge Skræppebladet, var jeg inde på Forsvarsministeriets hjemmeside, for at finde ud af om han havde et officielt besøg i nærheden eller noget.
Nicolai Wammen, taget fra www.ft.dk
 Fotograf: Steen Brogaard

Jeg fandt ikke noget, men jeg fandt derimod ud af, at der findes en åbenhedsordning for ministrene. Så da jeg kiggede i forsvarsministerens åbenhedsrapporter fandt jeg noget mærkeligt.

17 januar, 2015

Pia Kjærsgaard i vildt tilbagetog

Efter sine udtalelser om at indføre nødret i Danmark efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo i Paris i forrige uge, er værdiordfører i Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, nu i et vildt tilbagetog for at tage afstand fra sine udemokratiske udtalelser.

Kampen om klimaet er tabt

I torsdags udkom tidsskriftet Science, med en artikel der fastslår at vi mennesker har overskredet 4 ud af 9 såkaldte "planetariske grænser", "planetary boundaries" på engelsk.

I november 2014 udgav FNs klimapanel, IPCC, en rapport der i stærke vendinger udlagde status for jordens klima. Den fastslog, blandt meget andet, at vi bliver nødt til at reducere klodens samlede udledning af drivhusgasser med 40-70% inden 2050, i forhold til 2010-niveauet, for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader (taget fra DMIs sammenfatning).

15 januar, 2015

Er Pia Kjærsgaard dum?

Pia Kjærsgaard opfordrede i sidste uge, kort efter terrorangrebet mod Charlie Hebdo i Paris, til at indføre nødret i Danmark.

Nu siger Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti, at Pia Kjærsgaard ikke forstår hvad ordet nødret betyder.
Kristian Thulesen Dahl, fra www.folketinget.dk
Fotograf: Sten Brogaard

Det er en modig, og ret innovativ, forsvarsstrategi Kristian Thulesen Dahl her er ude i.

Lad os se om det virker.

13 januar, 2015

En trussel mod demokratiet

Den samme dag, som det forfærdelige angreb på Charlie Hebdo i Paris, vil Pia Kjærsgaard indføre nødret i Danmark for at kunne lukke Grimhøjmoskéen.

04 maj, 2012

Regner Grasten har voldtaget min barndom

Film-serien Anja & Viktor er ét stort overgreb på Dennis Jürgensens geniale bog "Kærlighed ved første hik"!

Jeg kan ikke huske hvor gammel jeg var da jeg første gang læste bogen "Kærlighed ved første hik", men den fangede mig i hvert fald med det samme, med dens temaer om den svære kærlighed kombineret med masser af humor og opfindertrang (Brønden og Pendulet, anyone?).

Enhedslisten har brug for billeder på valgplakaterne

Enhedslisten er bogstaveligt talt retarderede, hvis de fravælger billeder på valgplakaterne.

Enhedslisten holder årsmøde i denne weekend, og et af punkterne på dagsordenen er hvorvidt der skal være billeder på valgplakaterne.

03 maj, 2012

Sirenetest er misvisende (UPDATE)

Den lyd vi hører under sirenetesten den første onsdag i maj, er helt anderledes end den lyd vi vil høre under en rigtig varsling.

Årsagen er såre simpel. Siden alle sirener bliver testet med lyd på den første onsdag i maj, vil vi høre alle sirener indenfor hørevidde, også dem der ikke nødvendigvis bliver aktiveret under en katastrofesituation.

26 april, 2012

Prisen for en busbillet

Sagen om den falske voldtægtsanklage fra Fredericia banegård vidner om en uhyggelig mangel på respekt for kvinder.

Det er en rigtig dom retten i Kolding nåede frem til, men sagen efterlader en dårlig smag i munden på flere områder.

25 april, 2012

Twitter-gate

DBUs beslutning om at forbyde landsholdets spillere at bruge Twitter under det kommende fodbold-EM er helt i orden.

Ord som censur har været slynget rundt, og sagen er efterhånden kørt absurd meget op.

21 april, 2012

Er Rasmus Seebach mandschauvinist?

Videoen til Rasmus Seebachs video "Millionær" handler om hvordan succes ødelægger et parforhold, men det er fremstillet som om det er kvinden mere end manden der ødelægger det.

Rammehistorien starter med at manden (spillet af Seebach selv) er ved at dække op til en middag for to med lys på bordet og hele pivetøjet.

24 april, 2010

Troels Lund Poulsen svarer på min mail


Den 24. marts sad jeg og så åben spørgetime i Folketingssalen og var vidne til denne ordveksling:

Spm. nr. US 96

Nick Hækkerup (S):
Tak. Jeg står her med et eksemplar af Jyllands-Posten fra i dag, og jeg tør næsten antage, at skatteministeren også har set det. Deri er en artikel med nogle ganske alvorlige anklager om, at medarbejdere i SKAT har modtaget bestikkelse fra en it-leverandør.

23 marts, 2010

SMS blues


Min saga med Unwire. Helle har endelig svaret, at SMS'en blev afsendt før afstemingen var slut, men det svarer jo ikke på hvorfor afstemingen ikke var slut selvom det stod på skærmen. Jeg tror dog jeg vil give stakkels Helle en pause, ellers ender det nok med at hendes hovede eksploderer. Desuden er det nok kun Danmarks Radio der kan svare fyldestgørende på spørgsmål om hvornår afstemningen egentlig blev afsluttet. 

06 marts, 2010

Regeringens skattelettelser - finansierede eller ej?

Jeg er ret træt af regeringen og oppositionens diskussioner om hvorvidt regeringens skattelettelser er finansierede eller ej. Oppositionen siger de ikke er finansierede, mens regeringen siger de er finansierede ”krone for krone”. Derfor besluttede jeg mig at gøre noget ved det, og skrev til først Helle Thorning Schmidt og Lene Espersen, og derefter Nick Hækkerup og Torsten Schack Petersen, de to skatteordførere for hhv. Socialdemokratiet og Venstre.

11 februar, 2010

Politianmeldelse af Jesper Langballe


From: Christian Andersen
Sent: Saturday, January 23, 2010 10:13 AM
To: Rigspolitiet - Østjyllands Politi ([email protected])
Subject: Politianmeldelse

Goddag,

Jeg vil gerne anmelde Jesper Langballe, MF for overtrædelse af racismeparagraffen for hans "Opinion" i Berlingske Tidende i dag, 23. januar 2010.