Rammehistorien starter med at manden (spillet af Seebach selv) er ved at dække op til en middag for to med lys på bordet og hele pivetøjet.
Derefter går vi over til at se hvordan forholdet starter. Parret sidder og fodrer duer på en bænk og går ud i et supermarkeder og handler. I supermarkedet leger de med maden, indtil kvinden får et opkald der gør hende rigtig glad.
Opkaldet var åbenbart fra Det Kongelige Teater, fordi hun får i hvert fald hovedrollen i Svanesøen. Manden dukker troligt op til prøverne med kaffe i hånden og støtter hende.
Så kommer problemet, fordi nu får manden også succes. Han får et opkald midt på gaden, kvinden er også glad i scenen men bliver senere lidt mut da han løber væk fra hende, sikkert for at gå i studiet eller noget.
Nu bliver tingene sat på spidsen, fordi nu skal manden pludselig skrive autografer og nu er kvinden for alvor sur. Hun efterlader i hvert fald ham på gaden og går alene indenfor i sin opgang.
Så ser vi forholdet gå i stykker med hvad der ligner et skænderi, og rammehistorien kulminerer med at manden får en SMS fra kvinden, der beklager at hun ikke når at komme hjem til det fine bord med lys på :-(
Så, kvinden fremstilles som meget mere ansvarlig for bruddet end manden, og jeg er ikke sikker på om det var bevidst fra Rasmus Seebachs side, eller om det var instruktøren. Uanset hvad er det i hvert fald påfaldende.
Men bedøm selv:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar