10 maj, 2015

Forsvarsministeriet opgiver ikke transportudgifter med militærfly

(Opdateret 11. maj 2015 med billede)

Da jeg i fredags fik at vide at forsvarsministeren i dag ville besøge Skræppebladet, var jeg inde på Forsvarsministeriets hjemmeside, for at finde ud af om han havde et officielt besøg i nærheden eller noget.
Nicolai Wammen, taget fra www.ft.dk
 Fotograf: Steen Brogaard

Jeg fandt ikke noget, men jeg fandt derimod ud af, at der findes en åbenhedsordning for ministrene. Så da jeg kiggede i forsvarsministerens åbenhedsrapporter fandt jeg noget mærkeligt.
I "Udgifter til tjenesterejser" for 2015, står der på side to:


Som det ses, angives der ikke noget beløb for militærflyet (det tidligere møde i Aarhus er medtaget for kontrastens skyld).

Det undrede mig tilstrækkeligt meget, til at jeg tjekkede vejledningen, der er linket fra ovenstående side. I Statsministeriets "Vejledning om en ny åbenhedsordning om ministres udgifter og aktiviteter" (PDF) står der på side tre, øverst:

Udgifter til transport
[...] Hvis transporten sker med Forsvarets fly eller andet chartret fly, anføres regningsudgiften for det pågældende fly, idet der gøres påtegning om, at der er tale om chartret fly incl. delegation.

Jeg tjekkede derfor arkivet for 2014. Det samme mønster ses:


Den eneste linie der falder udenfor er

Det har jeg stillet spørgsmål til Forsvarsministeriet om, der kan ses senere.

Under min søgning for en egentlig vejledning i reglerne (i stedet for den opsummering jeg tidligere linkede) faldt jeg over en rapport fra Statsrevisionen fra 2010 (PDF).

I denne rapports side fire (PDF-filens side tretten) står der (min fremhævning):

Forsvarsministeriet opgør ikke forsvarsministerens udgifter til fly under åbenhedsordningen, når ministeren anvender forsvarets fly. Rigsrevisionen finder, at ministeriet fremover bør opgøre og offentliggøre disse udgifter, så det er gennemsigtigt, hvilke udgifter der er i forbindelse med forsvarsministerens brug af forsvarets fly. Forsvarsministeriet har oplyst, at de fremover vil opgøre de samlede udgifter til ministerens brug af forsvarets fly. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende

Nicolai Wammen bliver konfronteret med oplysningerne
Fotograf: Martin Ljung Krabbe
I dag havde jeg lejlighed til at spørge forsvarsminister Nicolai Wammen om disse ting, men han henviste mig til at sende en e-mail til forsvarsministeriet. Dette havde jeg selvfølgelig allerede gjort i fredags.










Fra: Christian Andersen
Dato: 8. maj 2015 kl. 11.36
Emne: Udgifter til militært fly ikke opgjort?
Til: [email protected]

Hej Forsvarsministeriet,

Jeg sidder og læser jeres opgørelse af ministerens udgifter til tjenesterejser i 2015 og studser over noget.

Udgiften til militærfly for "March i Paris, Frankrig den 11. januar 2015" er ikke opgjort, på trods af, at vejledningen fra Statsministeriet tydeligt siger at den skal, og at Rigsrevisionen, i en rapport fra 2010, specifikt nævnte dette som et kritikpunkt.

"Forsvarsministeriet opgør ikke forsvarsministerens udgifter til fly under åbenhedsordningen, når ministeren anvender forsvarets fly. Rigsrevisionen finder, at ministeriet fremover bør opgøre og offentliggøre disse udgifter, så det er gennemsigtigt, hvilke udgifter der er i forbindelse med forsvarsministerens brug af forsvarets fly. Forsvarsministeriet har oplyst, at de fremover vil opgøre de samlede udgifter til ministerens brug af forsvarets fly. Rigsrevisionen finder dette tilfredsstillende."

Side 4 (13) i nedenstående PDF.

http://www.ft.dk/statsrevisor/20101/beretning/SB6/984352.PDF

Heller ikke udgiften til "Markeringen af 70. årsdagen, Quistreham, Frankrig 5. - 6. juni 2014" er opgjort.

Ej heller "Besøg i Baltikum, Baltikum 3. - 4. maj 2014"

Til "NORDEFCO i Tromsø, Norge 8. - 9. april 2014" står der dog opført en udgift til "Transport, civilt chartret fly (forsvaret), inkl. delegation". Jeg ved ikke hvorfor denne udgift er anderledes?

Til "Missionsbeøg i Afghanistan 21. - 23. februar 2014" er der igen ingen udgift opført.

Hvad er årsagen til disse udeladelser?

Mange hilsner,

Christian Andersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar