Min saga med Unwire. Helle har endelig svaret, at SMS'en blev afsendt før afstemingen var slut, men det svarer jo ikke på hvorfor afstemingen ikke var slut selvom det stod på skærmen. Jeg tror dog jeg vil give stakkels Helle en pause, ellers ender det nok med at hendes hovede eksploderer. Desuden er det nok kun Danmarks Radio der kan svare fyldestgørende på spørgsmål om hvornår afstemningen egentlig blev afsluttet.
Men Ulla Pors, kanaldirektør i DR, ignorerer mine mails og hun har telefonsvarer på når jeg ringer til hende :p
Lørdag 20/3 11:49
Hej Danmarks Radio og Unwire,
Jeg har fulgt den seneste uges debat om SMS-afstemingen i X-Factor med stor fornøjelse, hvor jeg allermest har moret mig over at tilsyneladende voksne mennesker kunne hidse sig så meget op over et andenrangs-underholdningsprogram med tredjerangs-sangere.
Men det er jo ikke underholdningsværdien i programmet jeg skriver om. I går sendte jeg en SMS efter afstemningsfristen var udløbet (der poppede en tekst op under vejrudsigten på DR 1), mest for at se hvad der ville ske, og jeg har lige modtaget en kvittering om at min stemme blev registreret.
Så - hvad betyder det? Er afstemningsfristen imaginær eller hvad? Mit mobilnummer er XXXXXXXX, hvis I har lyst til at undersøge tingene.
Mange hilsner,
Christian Andersen
From: Unwire Kundeservice [mailto:[email protected]]
Sent: Monday, March 22, 2010 9:02 AM
To: Christian Andersen
Subject: [0A5-1XXXDC72-XXXX] FW: SMS afsendt efter afstemningsfristens udløb?
Hej Christian,
Tak for din henvendelse til Unwire. Vedhæftet er modtaget sms til 45XXXXXXXX.
På vedhæftede fil vil du kunne se at du d.20-3-2010 modtog svar retur på din stemme ind til X-Factor, de andre sms'er du har modtaget til 45XXXXXXXX, til dels fredag d.19-3-2010, er breaking news fra DR, som du også har din mobil tilmeldt. Disse beskeder sendes også ud fra 1212.
Div shortkoden 1212 bruges til flere tjenester igennem DR end bare X-Factor.
Håber du kan bruge denne information,
Hav en god dag.
Med venlig hilsen/Best regards
Mandag 22/3 15:02
Hej Helle,
Tusind tak for ... kopien af SMS'erne i min indbakke? Jeg er ikke helt sikker på hvordan dit svar relaterer til mit spørgsmål, men måske har du lyst til at prøve igen?
Mit spørgsmål var hvordan en SMS-stemme der tilsyneladende er sendt efter afstemningsfristens udløb, alligevel kan blive registreret.
Ha' en fantastisk dag!
Christian Andersen
cc: Ulla Pors, Danmarks Radio (modtog også den oprindelige mail)
Kl. 15:09
Hej Christian,
En stemme registreres ved afsendelse af sms, og ikke ved det retursvar der modtages.
Beklage hvis jeg ikke fik nævnt det i første omgang,
Med venlig hilsen/Best regards
Kl. 15:15
Hej Helle,
Det regnede jeg såmænd også med, men blev min SMS-stemme afsendt før eller efter afstemningsfristens udløb? Det har hele tiden været mit spørgsmål.
/Christian
Kl. 15:22
Hej Christian,
Der er registreret én stemme afsendt på Tine kl. 21:26:41 d.19/3-2010
Med venlig hilsen/Best regards
Kl. 15:26
Hej Helle,
Fantastisk. Var det før eller efter afstemningen var afsluttet?
/Christian
Tirsdag 23/3 kl. 09:18
Hej Christian
Eftersom du lørdag har modtaget retursvar "X Factor: Tak fordi du deltog i afstemningen. Din stemme er registreret. Pris 1kr+alm.takst. Mere X Factor på http://mobil.dr.dk/xfactor Vh DR" er din stemme registreret inden afstemningen var afslutttet, ellers ville du have modtaget et andet retursvar.
Håber dette er svar nok til dig Christian,
Hav en god dag.
Med venlig hilsen/Best regards
Kl. 10:10
Hej Helle,
Jeg ved ikke hvorfor det tog dig 1 dag, 16 minutter og 29 sekunderat komme frem til det svar, men lad os ikke hænge os i petitesser.
Mange tak for svaret, lad os gøre det igen på lørdag! ;-)
Med venlig hilsen,
Christian Andersen
cc: Ulla Pors, Danmarks Radio
Ingen kommentarer:
Send en kommentar