17 januar, 2015

Kampen om klimaet er tabt

I torsdags udkom tidsskriftet Science, med en artikel der fastslår at vi mennesker har overskredet 4 ud af 9 såkaldte "planetariske grænser", "planetary boundaries" på engelsk.

I november 2014 udgav FNs klimapanel, IPCC, en rapport der i stærke vendinger udlagde status for jordens klima. Den fastslog, blandt meget andet, at vi bliver nødt til at reducere klodens samlede udledning af drivhusgasser med 40-70% inden 2050, i forhold til 2010-niveauet, for at holde den globale temperaturstigning under 2 grader (taget fra DMIs sammenfatning).


NASA
ISS013-E-54329
Men det er allerede for sent. I øjeblikket er der dusinvis af udviklingslande, der (endelig) er ved at nå op på et tåleligt leve- og vækstniveau. I 2009 bidrog fattige og mellemindkomstlande til halvdelen af klodens CO2-udslip.

Skal vi fortælle dem at de ikke "må" vækste mere? Hvad hvis de ikke har lyst til det? For slet ikke at tale om, at de i mange tilfælde bidrager til VORES vækst med metaller til vores mobiltelefoner og andet forbrugerelektronik, samt både guld og diamanter.

En reduktion som den beskrevet ovenover, vil desuden bringe levestandarden ned på et uacceptabelt niveau for forvænte vesterlændinge, der sikkert ikke har lyst til at undvære eksotiske frugter og krydderier, eller kød på bordet hver dag.

Vi går en våd tid i møde, og vores børnebørn vil forbande os.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar