25 april, 2012

Twitter-gate

DBUs beslutning om at forbyde landsholdets spillere at bruge Twitter under det kommende fodbold-EM er helt i orden.

Ord som censur har været slynget rundt, og sagen er efterhånden kørt absurd meget op.


I morges var Lars Berendt, kommunikationschef i DBU, i Go' Morgen Danmark på TV 2 og forklare sagen.

Som det fremgår har forbuddet sådan set altid været der, det er bare ikke altid det har været håndhævet så striks.

Sagen er egentlig meget enkel. DBU er en virksomhed med egne regler. Endda en speciel virksomhed, i og med at medarbejderne er fodboldspillere, hvis præstationer afhænger af fuld koncentration. Derfor kan jeg slet ikke se hvad problemet er med at træneren sætter nogle regler op for hvordan foldboldspillerne skal bruge deres tid.

Censur er det i hvert fald slet ikke, siden DBU som sagt er en virksomhed og ikke en stat. Lad os alle komme ihu hvad Grundloven siger om censur:
§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.
Censur handler om hvilke "forebyggende forholdsregler" en stat sætter op, ikke hvilke regler en virksomhed sætter for sine medarbejdere.

Det er også værd at nævne, at hvis de berørte fodboldspillere gerne vil Tweete mellem 9. juni og 1. juli, så er de da velkomne til at blive hjemme og gøre det, der er ingen tvang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar